Hold dit møde i den tidligere biograf. Vores flotte og rummelige mødelokale ligger i stue etagen i selve hovedfløjen på Skjoldenæsholm, herskabeligt med højt til loftet, dog indrettet med moderne faciliteter. Der er en dejlig udsigt udover dammene og parken. Fra mødelokalet er der adgang til vores øvrige historiske stuer, hvor I er meget velkommen til at bruge sofagrupperne til uformelle møder eller i pauserne.